Skrevet af Trine Bitsch
Brudens fars tale giver mange fædre sved på panden. For det kan godt virke som en fuldstændig uoverskuelig opgave at skulle holde en bryllupstale til sin datter. Ikke mindst fordi følelserne typisk sidder helt uden på tøjet på den store dag. Derfor har vi lavet et par råd, som du kan gøre brug af, inden du sætter dig til tastaturet for at skrive årets bryllupstale.
Med fare for at lyde som en kommentator på et racerløb, så er det afgørende for en god bryllupstale, at du kommer godt fra start. Når du skal skrive brudens fars tale anbefaler vi derfor, at du sørger for at afsætte god tid af til at få skrevet en god start på din tale, som får dig til at slappe af.
Brudens fars tale starter med den formelle velkomst
Når du rejser dig op for at tage ordet, er det altid en god idé at introducere, hvem du er. Det er ikke sikkert, at alle i selskabet er klar over, at du er brudens far. Dernæst er det kutyme, at du foretager en officiel velkomst og takker for opbakningen til din datter og svigersøns bryllup. Hvis du kan flette brudens mor og gerne også brudgommens forældre ind er det klart at anbefale.
Talen er en hyldest til din voksne datter
Det er din datter bryllupsdag. Og det er for rigtig mange voksne kvinder en dag, de har fantaseret om, siden de var helt små. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvad du siger til hende på dagen. Det er din chance for at sige alle de pæne ting, du typisk aldrig for sagt. Vi anbefaler, at du i din bryllupstale, fortæller hende, hvor stolt du er af den kvinde, hun er blevet. Brug gerne nogle søde anekdoter til at beskrive hendes rivende udvikling. Men drop for guds skyld bleskift og ekskærester. Det er kærlighedens fest, og det skal din tale afspejle. Målet for brudens fars tale er at skabe et mindeværdigt og rørende øjeblik.
Byd din svigersøn velkommen i familien
Det er også en del af etiketten, at du formelt byder din svigersøn velkommen ind i jeres familie, når du holder din bryllupstale. Det kan måske virke lidt kunstigt, hvis du har kendt ham i rigtig mange år. Men det er en god lejlighed til at få sagt, hvor meget du sætter pris på den rolle, han har fået i din datters og jeres families liv. Ros ham gerne for de områder, hvor han har fået din datter til at vokse.
Del et par visdomsord
Som brudens far har du autoriteten til at sige noget mere generelt om ægteskabet. Det ville være passende at give et par gode råd om, hvordan man kan opretholde et sundt ægteskab, hvis du vel at mærke selv har været i et langt og sundt ægteskab. Har du været skilt flere gange, er det mere passende at sætte spot på, hvordan brudeparret allerede nu har styr på at løse konflikter og give hinanden plads, hvis det altså er tilfældet.
Husk at udbringe en skål til sidst i talen
Til sidst skal du huske at bede folk om at rejse sig og skåle for det lykkelige par. Det er den traditionelle måde at afslutte brudens fars tale på.
Vi håber, at rådene kan hjælpe dig på rette vej med din tale. Og skulle du have brug for yderlig hjælp, er du velkommen til at tage kontakt til os. Vi sidder klar til at skrive din tale for dig. Vi interviewer dig grundigt og sørger for at talen bliver skræddersyet til netop dig.