Skrevet af Trine Bitsch
Hvis du virkelig drømmer om at fange dit publikum, kan du med fordel overveje at gribe opgaven lidt anderledes an. Du behøver ikke nødvendigvis at benytte klassiske virkemidler for at virke overbevisende.
I artiklen her fremhæver vi et kendt eksempel fra USA, hvor en ung studerende skulle holde en valgtale til en bestyrelsespost på den skole, han gik på. Men den studerende griber opgaven noget anderledes an. Han vælger at benytte en særdeles opsigtsvækkende og uortodoks indledning på sin valgtale, hvilket i sidste ende fik ham valgt til posten.
Sådan indledes talen:
Taler: Før vi starter, vil jeg bede jer gøre mig den tjeneste at rejse jer op (Alle sad ned på gulvet)
Publikum: <rejser sig op>
Taler: Nu vil jeg bede jer alle sammen om at tage et skridt tilbage
Publikum: <bevæger sig alle sammen et skidt tilbage>
Taler: Nu vil jeg bede jer om at tage et skridt til højre?
Publikum: <alle bevæger sig et skridt imod højre>
Taler: Nu må I alle sammen gerne tage et skridt tilbage?
Publikum: <alle tager et skridt tilbage>
Taler: Nu må I gerne sætte jer ned igen
Publikum: <alle sætter sig ned>
Taler: Jeg bad jer om at bevæge jer rundt, fordi min far, sagde til mig at jeg ville vinde, hvis jeg kunne flytte mit publikum!
En indledning der fanger
Den her indledning er et eksempel på, at det somme tider godt kan betale sig at tænke taler lidt anderledes, end hvad traditionen dikterer. Det giver god mening at arbejde strategisk på at få ens publikum til at blive engageret i ens ord. Det er der ikke noget særligt i. Det særlige i eksemplet er, at den studerende får gjort sine ord nærværende for samtlige medstuderende. Det behøver ikke være fysisk, at vi skaber nærværet og engagerer publikum, men det er let at forestille sig den effekt, det har haft for de medstuderende i eksemplet her.
Den unge studerende benytter i indledningen et klassisk billede på, at det kræver en form for mental bevægelse, når vi forsøger at overbevise andre om vores synspunkter. Det snedig her er at gøre billedet helt konkret for de medstuderende ved bogstaveligt at flytte rundt på dem.
Talen har allerede fået en særstatus blandt flere amerikanske retorikere, da talen vover noget nyt og dermed skiller sig ud. Derudover understreger talen en vigtig retorisk pointe, der handler om, at en god tale integrerer det rum, den skal holdes i samt integrerer de mennesker, den skal holdes for.
Har du brug for hjælp til at skrive en unik tale, der skiller sig ud fra mængden, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.