Skrevet af Trine Bitsch
Virker det overskueligt for dig at lære at huske din tale udenad? Hvis du bruger den rigtige strategi, inden du sætter dig ved tastaturet, så behøver det ikke være så svært.
Mange kommer på overarbejde, når de sætter sig for at skrive og ikke mindst holde tale. Mange plages oveni købet af præstationsangst, når de skal stille sig op foran en forsamling. Det er helt naturligt at være nervøs, men med de rette strategier, så går det hele meget lettere.
Hvis du er typen, der bliver nervøs, når du skal holde tale, kan det være en rigtig god idé at overveje, hvordan du bedst muligt husker din tale, så du let kan visualisere din tale, hvis nu klappen går ned.
Hukommelsen bliver aktiveret af dine sanser
Når man rammes af nervøsitet, så kan det være svært at finde ordene. Men hvis du sørger for at aktivere dine biologiske centre, er der meget hjælp at hente.
Som mennesker er vi kodet til at huske i billeder, i smagsoplevelser og i lugte. Vores hukommelse er knyttet direkte til vores sanseoplevelser, så hvis du vil hjælpe dig selv, så kan det give god mening at skrive din tale omkring anekdoter, der har aktiveret nogle af dine sanser.
De fleste, selv voksne mennesker, kan huske, hvordan det føles at få sand i munden. Mens
de fleste vil have vanskeligt ved huske, hvordan en brøker eller ligning bedst udregnes, medmindre de bruger matematik i dagligdagen.
Det er der ikke noget nyt i. Vi husker lettere konkret end abstrakt. Flere forsøg viser, at vi husker bedre jo flere centre i hjernen, der bliver aktiveret. Det forklarer, hvorfor vi bedre husker situationer, hvor vi enten fik aktiveret vores smags- eller lugtesanser.
Udvælg anekdoter der har involveret smag eller lugt
Tidligere har videnskaben troet, at vores hukommelse blev lagret i hippocampus, men nu har forskere fundet ud af, at vores hukommelse er knyttet til vores nervenetværk. Og hukommelsen sidder derfor ikke kun et sted, men fordeler sig over store områder i hjernen.
Det kan derfor være en god idé at hjælpe sig selv med at bygge sin tale op omkring anekdoter, hvis man er bange for at glemme, hvad man ønsker at sige.
Du vil bedre kunne genkalde dig en situation på en ferie, hvor I smagte verdens dårligste pizza end huske et mere abstrakt råd, du er kommet på i skriveprocessen, om hvordan man håndterer livet bedst muligt. Derfor kan det give rigtig god mening at strukturere en tale omkring to til tre anekdoter. På den måde bliver det lettere at holde snor i strukturen, du ønsker at bevare når du holder tale.
Hvis du arbejder bevidst med anekdoter, kan du let visualisere dem. Og hvis man skal tro den nyeste forskning, er det ikke nok at bruge tilfældige anekdoter. Det skal handle om oplevelser, hvor du smagte noget eller lugtede til noget, da endnu flere af dine hjernecentre vil blive aktiveret. Og derved er sandsynligheden for at du også husker dem under nervøsitet ret stor.
Så hvis du skal til at skrive din tale, så start med at finde nogle velvalgte anekdoter frem fra hukommelsen. Det gør det lettere for dig at huske, hvad du vil sige. Det er der ingen tvivl om.