Mange virksomheder ender indimellem i større eller mindre kriser. Det kan i virkeligheden handle om alt fra dårlig PR til personaleflugt. Men hvordan håndterer du bedst krisen, når du står midt i den? Vi giver dig tre retoriske greb, der ruster dig til at komme bedst muligt igennem krisen.
1) Lav en kommunikationsplan
Hvis du arbejder i en større virksomhed med flere ledere, er det en rigtig god idé at afdække, hvad virksomheden kan og vil sige. For at komme bedst muligt igennem en krise, så handler det om at formidle konsistente og enslydende budskaber – både internt og eksternt. Det falder altid negativt tilbage, hvis en virksomhed sender mixede signaler. Så budskabet er såre simpelt: Hvis I ikke kommunikerer klart og tydeligt, så ender I med at holde liv i en krise frem for at få lukket den ned. Krisekommunikation håndteres altså bedst ved at ensrette kommunikationen.
2) Manglende kommunikation forværrer situationen
Men selvom det kan være svært at etablere en enslydende kommunikation, kan det omvendt være direkte sprængfarligt ikke at kommunikere. I det øjeblik en virksomhed helt stopper sin kommunikation, vil der opstå et frit fortolkningsrum, hvor alle mulige interessenter forsøger at fortolke på krisen og forstå den. Når det sker, kan du ikke længere selv styre eller påvirke fortællingen i og omkring den krise, jeres virksomhed befinder sig i. Den eneste rigtige metode til at komme ud af en krise er altså at kommunikere konsistent, konsekvent og troværdigt.
3) Troværdighed – har I styr på Aristoteles’ tre etosdyder?
Når du kommunikerer i en krise, er det helt afgørende, at du får analyseret dig frem til, hvordan virksomhedens troværdighed er ramt. Hvis I ikke forstår krisen til bunds, vil det være vanskeligt at kommunikere klogt. En effektiv krisekommunikation vil sætte ind, der hvor skaden er sket. Det er væsentligt at finde ud af, om virksomheden er angrebet på manglede kompetence, velvilje eller moral.
Et godt eksempel på en proaktiv krisekommunikation var, da flere sponsorer under VM i Qatar valgte at melde afbud. Sponsorerne havde givetvis analyseret sig frem til, at konsekvensen ved at deltage har været større end profitten ved at blive væk. De har ikke ville associeres med kritikken, da de har været nervøse for, om det vil smitte negativt af på deres troværdighed og brand.
Sponsorerne har formentligt mere eller mindre bevidst skelet til oldtidsfilosoffen Aristoteles, der allerede tilbage i antikken havde et bud på, hvordan man opretholder sin troværdighed. Ifølge Aristoteles handlede det netop om, at en taler skulle udvise velvilje over for sit publikum (eunoia), demonstrere moral (arete) og endelig kompetence (phronesis).
Når vi tager eksemplet med VM i Qatar under en retorisk lup, så har sponsorerne ved at melde fra til VM sikret sig, at de selv kan kontrollere fortællingen om, at de selvfølgelig bakker om de vestlige frihedsrettigheder. På den måde får de viftet med det moralske kompas, hvilket i første omgang selvfølgelig betyder mindre eksponering. Men på den lange bane brander sponsorerne sig hermed som ansvarlige virksomheder, hvilket kan ende med at være en mere rentabel position for en stor, velrenommeret virksomhed.
Undgå kriser ved at komme dem i forkøbet
Det afgørende er altså for en virksomhed – stor som lille – at man konsistent og konsekvent sørger for at skabe balance mellem Aristoteles’ tre etosdyder. I det øjeblik man forsømmer den ene, kan det lede til store kriser. Så det er altså ikke helt omkostningsfrit kun at tænke profit som virksomhed i dag. Det handler i høj grad også om at demonstrere et moralsk overskud.
Har du brug for en analyse af din virksomheds retoriske signalværdi, så kan vi hjælpe dig med at stå stærkere i kommunikationen med omverdenen. Grib endelig fat i os, hvad end du vil forebygge en kommende krise, eller du står midt i den. Vi står klar til at yde bistand i din virksomhed.